De nu ca. 236.000 berørte hunde dækker over 26.000 registrerede rene race-hunde, og op imod 210.000 blandinger, der indeholder en eller flere af nu 13 bandlyste racer. I kølvandet af disse ændringer, er der kommet en bølge af afvisninger og restriktioner på andre områder, stadigt flere hundetræningsklubber og boligforeninger, der af frygt for at miste nuværende medlemmer lukker for al adgang af disse hunde samt blandinger og dermed også deres ejere, disse afvises uden undtagelse, og udelukkes udelukkende pga. deres hunds udseende eller race. Jeg ejer en sådanne hund og står ikke alene om at ville have vores normale liv tilbage, samt at kunnet gå tur med vores hund igen på lige vilkår med alle andre hundeejere.

5. marts 2011

Dyrenes beskyttelse om hundeloven og observationslisten

Dyrenes Beskyttelse advarer mod kollektiv afstraffelse af visse hunderacer og noterer, at hundeloven fører til en forringelse af livskvaliteten hos en masse hunde, uden at det egentlige problem af den grund bliver løst.




”Farlige hunde” er ikke et racemæssigt problem

Allerede mens hundeloven var på tegnebrættet, advarede Dyrenes Beskyttelse mod dens udformning, da de ikke mener, at man, på baggrund af en hunds race, kan afgøre, hvorvidt den er potentiel farlig eller ej. Offentliggørelsen af observationslisten har fået Dyrenes Beskyttelse til endnu engang at advare mod kollektiv afstraffelse. De henviser til, at en hund af de forbudte racer kan være verdens bedste hund, hvis den er opdraget ordentligt og aldrig har udvist farlig adfærd.



Fokusér på den enkelte hund

Dyrenes Beskyttelse er ærgerlige over, at de 12 racer på den nyligt offentliggjorte observationsliste med tiden risikerer at blive tilføjet forbudslisten. De frygter, at det kan komme til at betyde, at endnu flere hunde der aldrig har bidt nogen eller udvist aggressiv adfærd, vil blive tvunget til at bære mundkurv eller i værste fald blive aflivet. De opfordrer i den forbindelse til, at der i stedet for racen bliver kigget på den enkelte hunds adfærd og opdragelse.



Kilde: Dyrenes Beskyttelse



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle er velkomne til at skrive en kommentar til dette indlæg