De nu ca. 236.000 berørte hunde dækker over 26.000 registrerede rene race-hunde, og op imod 210.000 blandinger, der indeholder en eller flere af nu 13 bandlyste racer. I kølvandet af disse ændringer, er der kommet en bølge af afvisninger og restriktioner på andre områder, stadigt flere hundetræningsklubber og boligforeninger, der af frygt for at miste nuværende medlemmer lukker for al adgang af disse hunde samt blandinger og dermed også deres ejere, disse afvises uden undtagelse, og udelukkes udelukkende pga. deres hunds udseende eller race. Jeg ejer en sådanne hund og står ikke alene om at ville have vores normale liv tilbage, samt at kunnet gå tur med vores hund igen på lige vilkår med alle andre hundeejere.

26. april 2011

Antal hunde i Danmark

Der er ca 585.000 reg. hunde i Danmark iflg. DHR, og det er dem der er kommet med de tal til folketinget.


Citat " Problemerne med den nye hundelov, som forbyder 13 racer, tårner sig op.

Endnu har vi godt nok til gode at se de første hundeejere komme i klemme, fordi de selv skal fremlægge bevismaterialet for, at deres hund ikke indeholder de forbudte gener. Det er noget, som mange af ejerne af de ca. 400.000 danske blandingshunde i Danmark, får svært ved. Men det vil være næste led i en grotesk lov, hvis konsekvenser, vi endnu ikke har set det fuldstændige omfang af."

http://www.altinget.dk/rssitem.aspx?id=135845

Dansk Hunderegister fører på vegne af Justitsministeriet det offentlige landsdækkende register over hunde i Danmark.

I 2009 fik vi indberettet ca. 74.000 nye hunde. Der findes ca. 585.000 hunde i Danmark.

Dansk Hunderegister består af:
•Torben Elmedal (formand), udpeget af Dyrenes Beskyttelse.
•Advokat Mogens Klausen, udpeget af Dyrenes Dags Komite(Fond).
•Adm. direktør Jørgen Hindse, udpeget af Dansk Kennel Klub.
•Professor, dr. med. vet. Eiliv Svalastoga, udpeget af Den Danske Dyrlægeforening.



8. april 2011

Hunderacer

Hvor svært kan det være?

Det er logisk, ligetil og der findes masser af facts og oplysninger om racer, ord og racebegreber.

Alligevel udslynges der forkerte betegnelser i medierne og på gaden.

Titler som "død kamphund fundet i mose"
"Frådende kamphund amok"
"Beboerne har fået nok af kamphunde"
Ofte gemmer ordet kamphund en sandhed om en hund man kan have meget svært ved at drage kamphund-parallel på - hvis man vel og mærket har bare en smule historieforstand.

Selv den i den uddybede del af hundeloven der omhandler forbud af bestemte hunderacer - har nogle politikere valgt at bruge betegnelsen kamphunde, om hunderacer der ikke lever op til den beskrivelse.

Fakta: Ordforklaring

Kamphund:
- En hund der har gennemgået speciel træning, behandling og opdragelse af sin herre, til det formål endeligt at kunne deltage i en hundekamp mod en anden hund, hvor de to skal kæmpe til enten den ene underlægger sig og kampen afbrydes, eller til den ene er bidt ihjel. Disse kampe foregår oftest i såkaldte pitts, runde indhegninger, og ofte bliver der satset mange penge på den vindende eller tabende hund.

Kamphunderace:
- En hunderace, der er blevet fremavlet, på baggrund af kamphundeforfædre, og med det formål at fremdyrke en speciffik race der i særdeleshed udmærker sig til hundekampe ved at være stærkt teritoriale og aggressive. Kamphunderacen er aktuel hvis man har formået at bibeholde racestandardens karakteristika og adfærd hos racen.

Muskelhund:
- Et udseendesbeskrivende begreb, der for nyligt er dukket op i det danske sprog, ordet dækker over hunde der fremtræder mere muskuløse eller er mere muskuløst markeret, dækker over alle størrelser og racer der er tætte i kropsbygning og korthårede, størrelsesmæssigt lige fra fransk bulldog - grand danois.



Det er måske ikke så mærkeligt at en del føler sig meget stødte over det de skal lægge ører til.
 Og indforstået ifølge mange bør acceptere at nogle har besluttet sig for at kalde en for dyremishandler, eftersom at nogle kalder ens bedste ven for en kamphund.

Det er nok ikke blot den fejlagtige beskrivelse og offentlige stempling med ordet der går ind og roder ved folks liv - det er i mindst ligeså stor grad de indforståelser ordet medfører.

Det ville, og har da også været nemt at tage afstand til enkelte svalers rygtespredning og fejlagtige betegnelser før i tiden, da sandheden ofte når frem i mere uddybende form
- men når rygtespredning og de fejlagtige vendinger udvikles og misbruges af enkelte medier og politikeres grådighed efter magt og penge, ved at fodre uvidenheden og frygten for det der er anderledes, så bør alle røde lamper hos etisk råd, menneskerettighederne og grundloven blinke -
det kan da ikke være rigtigt, at historien gentages så slavisk - hvor kun formuleringen og sproget ser anderledes ud pga. tidsopdateringen.

Godt nok betegnes hunde som gods ifølge dansk lovgivning, men bag de fleste hunde findes der et menneske, der har sine helt egne grunde i livet til at have netop den hund vedkommende kan ses med nu.

21. marts 2011

Demonstration

Så står foråret for døren, og det er jo både godt og skidt. For vi nærmer os 1/7-2011 hvor det er 1års for hundeloven. Der er igang værende forberedelser til en Demo på 1års dagen. Så vi kan vise politikerne at vi IKKE har glemt hvad de har gjort.

Og nu har politikerne så udarbejdet en obs liste med nye racer, som risikerer at komme på forbuds listen, hvis ikke vi gør noget.

Kan kun opfordre til og melde jer til Fairdog som også gør et kæmpe stykke seriøst arbejde, og melde jer til demonstrationen.

Husk hvis I har spørgsmål kan I altid skrive til en af administratorerne for eksempelvis
FairDog  http://fairdog.dk/

eller Dansk Muskelhunde Union. http://www.danskmuskelhundeunion.dk/

Mit sidste ønske er handling. Folk er tit af den opfattelse, at de som "almindelige mennesker" ikke kan gøre en forskel. Det er ikke rigtigt. Vi tilhører ganske rigtigt en minoritetsgruppe og derfor vil civil ulydighed for eksempel ikke fungere for os. Men vi kan lade os blive hørt og lade os opbygge et ry som ansvarlige hundeejere der bliver uretfærdigt behandlet. Forhold jer så venlige som muligt overfor skeptikerne og forklar dem jeres situation og jeres hunde.

Der oprettes også jævnligt rundspørgelser og interviews foretaget af nogle unge kvinder fra bl.a. Journalisthøjskolen, der er i gang med at lave en tv-produktion om effekten af den nye hundelov. se nærmere i foreningerne, og hælp dem med at besvare deres spørgsmål om, hvordan loven har påvirket jer og om I føler jer truede af listehunde.

De søger desuden levende billeder af listehunde, så kontakt dem endelig, hvis I har en kærlig og velsocialiseret hund, som I ønsker at fremstille.

Dernæst vil jeg gøre jer opmærksomme på Foreningen

Facebook:
http://www.facebook.com/l/968eaNR7U-F2Pzt29FkJLLnm3QA;fairdog.dk/

Denne forening er partipolitisk neutral og kæmper for at nedlægge hundeloven i dens nuværende form. De har en advokat på sagen, men dette er desværre IKKE gratis, så de har brug for al den opbakning som der findes.

For sølle 150 kr. om ÅRET, kan man blive medlem af Fair Dog og dermed gøre vores sejr mulig. Alle pengene går ubeskåret til arbejdet, så jeg beder jer være handlekraftige og gøre det. Jo bedre vi er til at organisere os, jo hurtigere kan vi få sejren igennem.


Der er håb forude.